|
Der findes et varieret udbud af sikkerhedsruder på markedet, som giver personsikkerhed, og sikringsruder, der sikrer værdier. |
|
Sikkerhedsglas
Personsikkerhed Sikringsglas
Hærværk, Indbrud, Skud |
Hærdet
Lamineret
Hærdet/lamineret Sikkerhedstrådglas Lamineret |
|
Brug af sikkerheds- og sikringsglas ændrer ikke rudernes energimæssige egenskaber væsentlig i forhold til almindelige termoruder. Næsten alle termoruder med sikkerheds- og sikringsglas kan også opfylde funktioner som energiruder, solafskærmende ruder og lydruder.
Hærdet glas
Hærdet glas er en type sikkerhedsglas med meget høj brudstyrke og sikrer mod tunge stød, som f.eks. personer, der falder ind i en rude. Hærdet glas i 5 mm tykkelse har samme brudstyrke som 12 mm tykt uhærdet glas. Glasset hærdes ved at opvarme det til ca. 650 °C, og derefter hurtigt afkøle overfladerne ved hjælp af luft. Den store trykspænding på overfladerne der opstår i denne proces giver glasset en stærkt forøget øjningsstyrke. Hærdet glas er ikke hårdere end almindeligt glas og kan derfor også ridses. Glas kan indeholde mikroskopiske forbrændingsrester fra smelteprocessen, som efter hærdning kan forårsage spontane sprængninger. For at sikre sig imod disse spontane sprængninger kan det hærdede glas gennemgå en “heat soak” proces, d.v.s. en ekstra opvarmning, som udløser eventuelle fejl i glasset.
Hærdet glas skal altid bestilles i færdige mål, da det ikke kan skæres, bores eller på anden måde forarbejdes
efter hærdning. Når hærdet glas knuses er splinterne små og uden farlige kanter. Hærdet glas kan også lamineres. Lamineret glas
Lamineret glas er flere lag af glas med mellemlag af andre materialer som f.eks. folielaminat eller støbe-laminat i en sandwichkonstruktion. Lamineringen er usynlig ved gennemsyn. Brudstyrken af lamineret glas er næsten lig med styrken i et enkelt af glaslagene. Lamineret glas, fremstillet af 3 mm glas plus folie plus 3 mm glas, har således kun en brudstyrke som 3mm glas. Når en lamineret rude knuses sammenholdes skårene af laminatet og bliver dermed hængende i ruden. Derfor er det vigtigt, at det indvendige glas i termoruder anvendt i tage og ovenlys er lamineret glas. Bygningsreglementet henviser til DS/INF 119 med hensyn til sikkerhedsglas og til DS/INF 106 med hensyn til sikkerhed vedrørende glastage. Det er de projekterendes ansvar at vælge den rudetype, som er forsvarligt korrekt til et givent formål. Glassets lyddæmpende egenskaber øges ved laminering. |
